Posted by: Susanne
on Jan 31, 2010


Så er det tid til endnu et indlæg om hvilke gratis programmer jeg bruger. Tænk for bare få år siden kostede Content Management Systemer (CMS) mange tusinde kroner (vi snakker om 50-100.000 kroner) og i dag kan de hentes kvit og frit på nettet. Det er fantastisk, og der er mange af systemerne der lever fuldt ud op til betalingsprogrammerne.
Med fare for at gentage mig selv betyder det, at koden deles med programmørerne, at der er 1000 vis af små ekstra tilføjelser (nogen gratis - andre skal der betales for) som man kan hente ned og tilføje.
Denne hjemmeside er lavet i Joomla, som jeg efter at have kigget mig omkring synes er det bedste og letteste at lære af rækken af gratis CMS'er, og har allerflest gratis moduler der kan tilføjes. De har også en dansk brugergruppe der har oversat systemet til dansk, det er jo rigtig rart for dem der har det svært med andre sprog.
De andre rigtig gode er:
Drupal
Wordpress
Og en lang række af andre.
Wordpress er nok det bedste CMS til at lave blogs med, og det fås både i en version der er hosted på wordpress's side, og i en version til dem der har deres eget domæne.
Posted by: Susanne
on Jan 27, 2010
Sidst fortalte jeg om Firefox i dag vil jeg fortælle lidt om mit gratis mail program, Thunderbird, der er produceret af det samme firma som Firefox, nemlig Mozilla.

Jeg synes Thunderbird er et super program, uden alle de forskellige funktioner i Outlook, som jeg aldrig bruger til noget.
Det er let og intuitivt at sætte mailkonti op, og i den seneste version har de endda fået tilføjet en rigtig cool feature, nemlig at man hvis man får en mail med et link tilsendt, kan man klikke på linket og så åbner programmet hjemmesiden i selve mailprogrammet så man hurtigt kan tilføje en kommentar eller se om indholdet interesserer en.
Der er gjort rigtig meget ud af sikkerhed både imod spam men også imod phising. Men man skal selvfølgelig altid huske ikke at åbne links i mails hvor man ikke kender afsenderen, der er stadig masser af folk der sender vira rundt i mails desværre.
Der er også en fin funktion der markerer mails som Thunderbird mistænker for at være spam.
For Thunderbird gælder det samme som for Firefox - de deler koder med udviklerne hvilket også betyder at der er masser af små tillægsprogrammer man kan tilføje - jeg har nu ikke tilføjet så mange.
Og ja - det er gratis (man skulle næsten tro jeg var skotte....) og jeg synes det er skønt når jeg finder programmer der kan det samme som dem man betaler for.
Posted by: Susanne
on Jan 24, 2010
Jeg droppede browseren microsoft explorer for mere end 2 år siden, da jeg fandt firefox. Her er grunden ikke penge, men teknologi og ideologi.
Jeg kan rigtig godt lide tanken om at den kode der bruges til at lave firefox med er frit tilgængelig så man kan lave alle mulige små programmer der kan tilføjes - hvilket efterhånden gør at jeg kan blive i eet program næsten uanset hvad jeg laver på internettet.
Jeg er stadig nødt til at bruge explorer når jeg laver web-design, for man kan ikke være sikker på at hjemmesiden vises på samme måde i alle browsere, og der er efterhånden kommet flere rigtig gode browsere - for eksempel - google chrome og opera der også deler koder med udviklerne, så efterhånden er det vel mest et spørgsmål om smag - men jeg bliver stadig irriteret når jeg har lavet en hjemmeside og explorer så er den eneste browser af dem jeg tester i der ikke viser designet sådan som det er tænkt, og man derfor er nødt til at lave ekstra kode der gør at det ser ordentligt ud.
Hvilken browser bruger du?
Posted by: Susanne
on Jan 24, 2010
Jeg har det ikke særlig godt med monopoler, og derfor bliver jeg også nogen gang meget irriteret når jeg microsoft og adobe kræver ublu mængder af penge for deres programmer.
Jeg må dog også indrømme at der er nogle af deres programmer som bare ER bedre end det man kan finde gratis på nettet, så jeg har bestemt også flere af deres produkter installeret på min maskine.
Men når det er sagt er der rigtig mange helt gratis programmer tilgængelige ude på nettet som sagtens kan bruges til at erstatte nogen af de dyreste af programmerne.
Jeg kan ikke beskrive dem alle sammen i et enkelt blogindlæg, så det bliver til en serie af indlæg som jeg vil sende i luften her på bloggen hen ad vejen. Jeg lægger en samlet liste af links ud i højre side af bloggen så der er let adgang til dem.
I må meget gerne supplere med programmer som I kender og arbejder med